Et fornuftigt valg...
Kunne man vælge den langturssejler man helst ville have, havde vi nok selv tegnet den, selv udstyret den og selv fået den håndbygget på et dansk værft. Problemet er at det tager meget langt tid og koster mange millioner.
Hverken millioner eller tid stod på kontoen, derimod var der en ophobet lyst til at komme ud på "Den blå hylde"...
Vi ville gerne have en båd omkring 15 meter, 4 kahytter og med plads til en 8-10 personer. Den skulle være sikker og let at sejle, minimum vedligeholdelse, installationerne tilgængelige, gennemprøvet udstyr og en driftsikker motor.
Den skulle bruges til tursejlads og vi havde ikke som ambitation, at sejle kapsejlads eller rundt om Kap Horn, tværdigmod så ville vi sejle hvor vejeret er godt...
Med den baggrund ledte vi hele foråret 2017 og sammenlignede mange forskellige både, i samme prisklasse. Vi var ombord på alle gængse bådmærker og gik helt ned i detaljerne. Det viser sig, at rigtig mange både ikke var CE-mærket eller bygget efter en klasse, som har til formål at sikre kvaliteten.
Så valget faldt på en velholdt Bavaria 47 fra 2002, også fordi den er bygget før mange af producenterne gik over til lempligere klasser end Lloyds, eller helt droppede klassificeringen.
Længden på de 47 fod, gjorde at vi også fandt den vel dimensioneret, og med rigeligt sovepladser. Derudover er den designet, så den har let tilgængelige og let udskiftelige komponenter fra velkendte prøvede mærker. Om læ har den mørk træ med et klassisk tidløst design samt masser af skabsplads.