
Langturssejlads vs chartersejlads...
HUSK! - Et togt ombord på en sejlbåd som North Albatros er IKKE en charterferie og North Albatros er IKKE en charterbåd, tværtimod...
Det er et bådfælleskab, hvor vi ønsker at sejle og opleve verden på nogenlunde lige vilkår HELE besætningen imellem.
Det betyder, at de mange ting som skal fungere, forventer vi ALLE bidrager med når de er ombord - skipper som gaster...
Det kan være forskellige arbejdsopgaver, som skal løses for at holde båden sejlende, kabyssen kørende, båden ren og almindelig vedligeholdelse. Derfor vil vi også gerne have jer med over nogle længere stræk.
Den type langturssejlads, hvor vi deles om driften, er med afsæt i FTLF's retningslinier og er ligesom mange andre langturssejlere også praktiserer.
Er du ikke rigtig indstillet på den type fælleskab, så er der masser af steder i verden, hvor man rent faktisk kan charter en båd.
CREW CHANGE - Afhængig af hvor North Albatros befinder sig i verden, kan det at komme ombord eller rejse hjem godt være en lang tur.
Det kan være du skal med en færge til en anden ø, fordi der ikke findes en lufthavn hvor vi er. Det kan også være at der kun er en ugentlig afgang med et fly som i øvrigt kun har 6 pladser. Der er ofte også mange mellemlandinger, hotelovernatninger osv i den dur.
Det kan også være at der ikke er en Toldmyndighed på den konkrete ø, således at vi ikke kan lave papirarbejdet, eller at kontoret kun har åben en dag om ugen.
Så på den måde adskiller langturssejlads sig også meget fra en chartertur, hvor man måske kan nøjes med at være med nogle få uger, hvor langturssejladsen ofte kræver måneder, når man er de mest fjerne steder i verden...
Det er vores erfaring at det er let på papiret at lave en plan med faste stop og korte ture, men skal du rejse helt om på den anden side af jorden og ud midt i Stillehavet på egen hånd, så er virkeligheden en anden og der må tages forbehold, ligesom vejret selvfølgelig også spiller en stor rolle.
Det er derfor ikke er ualmindelig at bruge en uges tid i hver ende på rejsen til- og fra båden. Det skal man bare tage med som en del af eventyret og det kan faktisk være ret så sjovt, for det er jo der du får lidt "backpacker tid" med som bonus...